
|
Yoga
Se også: Yoga for ryttere Samfundet i dag er præget af tempo, mængde, tilgængelighed og skiften mellem forskellige roller, vi skal udfylde, eller som vi føler er forventet af os. Yoga fokuserer på det modsatte. Nemlig at man kun gør én ting ad gangen, det foregår i et roligt tempo, og man vender fokus indad. Fitnessyoga/Poweryoga er en dynamisk yogaform, der udføres i serier. De rolige og kontrollerede bevægelser reducerer stress, samtidig med at koncentrationen omkring én selv, giver anledning til at ”mærke efter”. Vejrtrækning er en vigtig del af yoga. At blive bevidst om vejrtrækningen, samt at lære at kontrollere den, er også et nyttigt værktøj til at kunne klare stress i hverdagen. I forbindelse med udøvelse af yoga vil man ligeledes hurtigt opnå øget smidighed og bevægelighed, bedre koordination og balance samt øget kropsbevidsthed. Yoga kan med fordel supplere andre træningsformer, og hjælper med til øget fokus og koncentration i forbindelse med de øvrige sportsgrene, man måtte dyrke eks. golf. Det gode ved yoga er, at alle kan være med uanset konditions- og smidighedsform. Udover det rolige tempo, afsluttes hver time med afspænding. Afspænding er en meget vigtig del af yogaen, men derudover har forskning også vist, at afspænding kan forebygge livsstilssygdomme forbundet med stress ved at: - reducere hjertefrekvens - reducere muskelspændinger - reducere blodtrykket - reducere intensiteten i oplevelse af angst og spændinger - reducere energiforbruget - forbedre søvnkvaliteten Jeg underviser både privat, samt i virksomheder der gerne vil tilbyde sit personale en træningsform, hvor man får rørt hele kroppen og får varmen, uden at sveden drypper. Du vil umiddelbart efter udøvelse af yoga opleve et øget energiflow, som holder, og giver dig lyst til at bevare denne følelse. Du vil få lyst til at gøre mere godt for din krop, og få nogle gode rutiner. Se også: Yoga for ryttere |
